-
Værdigrundlag
Svanepunktets værdigrundlag hviler på respekt, anerkendelse og kvalitet.
Respekt og anerkendelse kommer i mange former. Det handler om respekt for hinanden, uanset om man er beboer, medarbejder, pårørende, eller leder. Vi løfter i flok og hjælper hinanden, alle har en vigtig rolle i at få hverdagen til at fungere.
Vi respekterer og anser boligen og plejehjemmet som værende beboerens private hjem. Det betyder, at du har indflydelse og ansvar i din egen hverdag.Mennesker er forskellige og har forskellige ønsker og behov. Opfattelsen af et værdigt liv vil derfor variere, alt efter om det er dig vi spørger eller din nabo.
Kvalitet handler om at løse vores opgaver på bedste vis og til gavn for borgeren samt i overensstemmelse med de gældende kvalitetsstandarder der er på området.
-
Omsætning af værdier til praksis
Mål og værdier skal omsættes til handlinger.
Allerede før indflytning kan der ved behov inviteres til en indflytningssamtale. Her påbegynder vi sammen med borgeren og/eller pårørende at få fortalt beboerens livshistorie. At lære den nye beboer og de pårørende godt at kende er præmissen for et respektfuldt og engagerende samarbejde.
Konkret vil samtalen også kunne indeholde:
- Præsentation af kontaktperson
- Drøftelse af behov for individuelle aftaler omkring beboerens deltagelse
- Aftaler omkring specielle problemstillinger og hensyn
- Evt. behov for opfølgende samtale
- Ved indflytning udleveres en velkomstmappe med relevant praktisk information.
Vi sætter en stor ære i at udvikle os hele tiden. Derfor er ris og ros altid velkomne. Hvis du har spørgsmål eller ideer til hvordan vi kan gøre huset endnu bedre, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
plejecenter.svanepunktet@furesoe.dk eller på telefon 7235 6500
-
Livshistorie
Hvis vi kender din livshistorie og vi ved hvilke ønsker og vaner du har, bliver det lettere for os at gøre plejen og omsorgen personlig. Derfor vil vi gerne at alle nye beboere ved indflytning udfylder deres livshistorie. Livshistorien skal være tilgængelig for det plejepersonale der er omkring beboerne.