• Mad og måltider

    Morgenmad er tilgængeligt fra kl. 7.00-10.30

    Frokost kl. 12.30

    Eftermiddagskaffe ca. kl. 14.30

    Aftensmad kl. 18.00

    Aftenkaffe ca. kl. 20.00

    De flest beboere vælger at spise de fleste måltider i dagligstuen, men dette er ikke et krav, det er op til dig.

    Mad og almindelige drikkevarer indgår i serviceydelserne. Du er velkommen til selv at indkøbe vin, øl eller lignende til eget brug. Men vi henstiller til at det indtages i egen lejlighed, da der er beboer der ikke kan tåle spiritus.

  • Mad og måltidsprojekt

    Mere information på vej.

  • Tøjvask

    Vask af personligt tøj indgår i servicepakken. Såfremt du ikke ønsker at betale for ydelsen, er du selv ansvarlig for at få vasket dit tøj.

    Hvis du har tilmeldt dig vaskeordningen, sørger vi for dit vasketøj. Du skal skriver lejlighedsnummer i tøjet med en textil-tusch, da det letter arbejdet når dit tøj vaskes.

    Det er vigtigt allerede ved indflytningen at være opmærksom på, hvilket tøj du har.

    Du skal have tøj til mindst en uge, gerne mere. Du skal være opmærksom på, at alt tøj vaskes i vaskemaskine, derfor fraråder vi tøj af ren uld, silke og øvrige sarte tekstiler. Vi kan desværre ikke påtage os at vaske tøj i hånden.

    Rensning af tøj indgår ikke i servicepakken.

  • Rengøring

    Rengøringen varetages af et rengøringsfirma og din bolig bliver rengjort ud fra kommunens serviceniveau og kvalitetstandarder.

    Rengøringen er gratis, men dine rengøringsartikler skal du selv betale. Rengøringsartikler indgår i servicepakken. Hvis du har fravalgt denne ydelse, skal du selv eller dine pårørende indkøbe de rengøringsartikler, der indgår i pakken. Du skal være opmærksom på, at der fra Arbejdstilsynet side foreligger nogle ganske bestemte regler om hvilke rengøringsmidler, der er tilladt at benytte. Det er i henhold til arbejdsmiljølovgivningen kun tilladt at indkøbe de anbefalede produkter.

    Der gøres rent 1 gang om ugen, toiletter dog 4 gange om ugen.

    Til orientering indgår der ikke hovedrengøring.

    Du har mulighed for at få pudset dine vinduer 4 gange årligt, såfremt du har valgt denne ydelse i servicepakken.

  • Valgfri ydelser

    Ved indflytning har du mulighed for, at indgå aftale om, hvilke ydelser du vil købe f.eks. mad, linnedservice, vask m.m. Hvis du ikke ønsker at købe serviceydelserne, skal du selv eller dine pårørende selv indkøbe artikler, tilberede mad, vaske tøj m.m.. Ønsker du at fravælge en ydelse, skal det ske i samarbejde med personalet og administrationen.

  • Fodpleje

    Plejecenter Svanepunktet får jævnligt besøg af fodterapeut. Hvor der er mulighed for at træffe aftale med hensyn til behandling.

    Det er den samme fodterapeut, som kommer med jævne mellemrum, men det står dig frit for, hvilken fodterapeut/forplejer du ønsker at benytte.

  • Frisør

    Plejecenter Svanepunktet får jævnligt besøg af en frisør, hvor der er mulighed for at træffe aftale.

    Det er den samme frisør, som kommer med jævne mellemrum, men det står dig frit for, hvilken frisør du ønsker at benytte.

  • Post

    Post bliver leveret til din egen postkasse, der er opsat ved elevatorerne ved opgang 35 og 38 ved Plejecenter Svanepunktet.

    Tømning af postkassen aftales individuelt. 

    Husk gerne at få tilmeldt dig ”Nej tak” til reklamer på posthuset eller via internettet. Vi undgår derved en masse affald og rod.

     

Del: